Vejen ud af angsten.

Siden 1998 har jeg lidt af angst.

I 1998 tog de noget nervemedicin fra mig, og så fik jeg angst og mistede mit arbejde, som jeg ellers var rigtig rigtig glad for. Jeg har altid været stille og genert.

Så startede jeg med at komme i værestedet, men det tog nok mere end et halvt år at blive tryg der, jeg er nemlig bange for mange mennesker, det har noget med mængden at gøre, ikke at de taler om mig, det er jeg ligeglad med.

Hver dag havde jeg angst i bussen, ja hver dag måtte jeg ringe til værestedet og sige, nu tør jeg altså ikke tage bussen, de skældte ud og sagde at det skulle jeg og så gjorde jeg det også.

Alt hvad jeg foretog mig var fyldt med angst, jeg var ved at besvime og jeg kunne ikke få luft.
Nu er jeg så startet hos en kognitiv psykolog, Nina. Jeg har været der 8 gange, så jeg er langt fra færdig endnu, så det kan være der kommer en fortsættelse.

Nina er simpelthen så dygtig, så I kan tro det hjælper, først sagde hun til mig du skal tænke den tanke som du fik inden jeg fik angst, det kan jeg da ikke tænkte jeg, men jov det kunne jeg, og jeg skrev og jeg skrev alle tanker ned. Nu skulle jeg så tænke de tanker som jeg har lige når jeg kommer fra Nina og så når der er gået et stykke tid, ja de første 14 dage var alle tanker positive og noget jeg glædede mig til, men så blev det dårlige tanker, så nu har vi talt at jeg komme hver 14. dag, en måned er al for lang tid.

Alt hvad der sker når jeg har været hos Nina, det er bare godt.

Forleden dag da jeg skulle med bussen opdagede jeg at jeg ikke havde angst mere, det var lige før jeg fik angst over ikke at have angst, det er jo utroligt at det virker så godt, men det er også hårdt arbejde, for jeg skal jo lære at tænke de rigtige tanker, og det er jeg faktisk god tid

Jeg tænkte altid kun negative tanker, men nu kan jeg tænke meget positive ting, når jeg har været hos min psykolog, så jeg skriver dem alle ned.

Jeg turde ikke gå i Super Best alene, så jeg var nødt til altid at have nogen med. Nu kan jeg gå derinde alene.

Jeg cyklede 16 km. frem og til bage til værestedet, jeg stod så af når jeg fik angst, for jeg følte at jeg ikke kunne få luft, Nina, min psykolog sagde at jeg ikke måtte stå af, det gjorde jeg så og der opdagede jeg jo at der ikke skete en skid. Så nu cykler jeg bare derudaf, det er rigtig dejligt.

Jeg var angst når jeg var til varmtvandsgymnastik, men jeg ville så gerne, så mange gange måtte jeg tale med træneren, for jeg kunne ikke rigtigt høre efter når jeg havde angst, og det er svært at lave de rigtige øvelser, når man ikke hører efter.

 Også i værestedet havde jeg angst ja og i mit eget hjem, det er meget smertefuldt at have. Alt hvad jeg foretog mig var fyldt med angst, jeg var ved at besvime og jeg kunne ikke få luft. Ja jeg havde angst hele tiden.

Det er hårdt arbejde at gå til psykolog, jeg skriver og skriver tanker ned, jeg skal jo hele tiden tænke anderledes end jeg plejer, men tænk at man kan gøre det.

Hver gang jeg gør et eller andet angstprovokerende så sige jeg til mig selv Hvad er det værste der kan ske, og så er det jo ikke så slemt alligevel, det er dejligt at finde ud af det. Eksempel: i bussen hvad er det værste der kan ske, at jeg besvimer, nå hvornår i de 8 år jeg har kørt med bussen er jeg besvimet, svar ingen gange. Hvorfor så i dag. Ja jeg tror min angst helt vil forsvinde.

Eksempler på ting der er sket med mig:

Også i værestedet havde jeg angst ja og i mit eget hjem, det er meget smertefuldt at have Alt hvad jeg foretog mig var fyldt med angst, jeg var ved at besvime og jeg kunne ikke få luft.

Karin