Bogen handler om mennesket Berit mere end om hendes psykiske sygdom Ocd.
Man får endvidere et indtryk af samspillet mellem livsbetingelser og udvikling af tvangstanker.

Som voksen søger Berit hjælp for sin angst og depression i forskellige terapisystemer. Samtidig kæmper moderen fortsat med alle midler for at dække over hvad hun har udsat sine børn for, og saborterer bevidst ethvert forsøg på at frigøre datteren fra hendes kontrol.
Der fortælles om to vellykkede behandlingsforløb, i det ene tilfælde med en fuldstændig helbredelse som resultat, men også om diagnoser, medicin, nedbrydninger, fordomme og tab af terræn igen. Selvom Berit interesserer sig for mange ting og arbejder for at bygge en meningsfuld tilværelse op, koncentrerer de fleste af de behandlere sig kun om hendes psykiske symptomer, og hver gang hun forsøger at bryde ud af sygerollen tvinges hun tilbage i den igen.
Ved bogens slutning har Berit været i behandling i 30 år i både det officielle og det alternative behandlersystem. 

Jeg har netop sluttet læsningen af Lisas bog: Skæbneliv - at leve med OCD! - og selv om jeg tror jeg ved noget om OCD, da jeg jo selv lider af det og medvirker i bogen - ja, så er jeg dybt rystet. Historierne påvirker en og det usynlige spøgelse, OCD, bliver pludselig meget konkret og man ryster på hovedet af omgivelsernes store uvidenhed (behandlersystemet) og bliver varm om hjertet når et velmenende menneske gør sig den anstrengelse at sætte sig ind i de mangeartede symptomer.
Det er en bog som er godt skruet sammen - og hvis man som jeg kan fængsles af personlige dramaer og indleve sig i smertens og glædens mange ansigter - er der rigeligt i bogen. Et broget udsnit af beretninger om OCD - alene ved sin mangfoldighed giver det en anelse om en sygdom som er individuel, men som alligevel har det tilfælles at den fanger offeret i en monotom gentagelse.

Lisa har med let og til tider humoristisk hånd bundet beretningerne sammen med kommentarer, men er aldrig dominerende. Hun forstår antydningen og den diskrete tråd der skal binde fortællingerne sammen.
Herhjemme slugte vi bogen på meget kort tid og vi kan kun anbefale den som et vedkommende "Overblik" som formår at få en til at se OCD i en større sammenhæng.
Det er rørende historier og glædeligt at beretningerne også omfatter forældre til OCD-ramte børn og unge. For den uvidende og evt. OCD-ramte uden diagnose er der gode henvisninger og ordforklaringer.
Bogen er også pæn og lækker at have i hånden. Stor ros til Lisa for et godt arbejde som der kun kan stå respekt om!
Herhjemme funderede vi over en nærliggende konklusion da vi havde læst den: Kan det tænkes at ud over gentagelsen så er et fællestræk for OCD-ramte et lavt selvværd?
Beretningerne kunne godt tyde på det - men døm selv!
Det er en god bog at blive klog af!

Jørgen Lang